Glamping på Fyn

Oplev glæden ved camping uden besværet. Sov i rigtige senge, slap af i smukke omgivelser og nyd naturen uden at skulle tænke på opsætning og udstyr.
Vores telte

Udforsk og book vores telte

Glamping på Fyn
Friluft & komfort

Luksus i naturens rammer

Træd ind i en verden af ro, æstetik og komfort. Hos Storebælt Glamping får du en unik naturoplevelse uden at give afkald på luksus.

Blot 10 km syd for Nyborg finder du vores unikke glampingplads, smukt placeret i fredelige omgivelser med en betagende panoramaudsigt over havet og kun 100 meter til vandkanten. Her inviteres du til at træde væk fra hverdagens tempo og ind i en verden af stilhed, luksus og nærvær.

Hos Storebælt Glamping fyn er hver detalje nøje udvalgt for at skabe en oplevelse ud over det sædvanlige. Vågn op i komfortable omgivelser, nyd morgenkaffen med udsigt over det åbne vand, og lad dagen udfolde sig i dit eget tempo – hvad enten det er med en stille gåtur langs kysten, en afslappende stund i solen eller et glas vin til solnedgangen.

Her er plads til at tage kæresten med på romantisk glamping, fordybe sig og uforstyrret velvære. En destination for dig, der søger det særlige, hvor naturen møder luksus i sin reneste form. 

Book telt
Par nyder morgenmad i sengen i glampingteltet
Friluft & komfort

Eksklusiv glamping på Fyn

Vores stilfulde telte er indrettet med rigtige senge, nøje udvalgte detaljer og en atmosfære af afslapning og forkælelse. Her kan du vågne op til naturens lyde, nyde langsomme morgener og lade skuldrene falde helt ned. Perfekt til et weekendophold på Fyn.

Perfekt til par og livsnydere, der søger noget ud over det sædvanlige, hvor natur, privatliv og kvalitet går hånd i hånd. Alle telte er minimum 19 kvm og indrettet med god plads til både natur og hygge.

Uanset om du vil på glamping med børn, med kæresten, venner eller en større gruppe, har vi rigeligt med plads, så alle kan nyde naturen uden besvær. Alle telte er udstyret med minibar, kaffemaskine og strøm. Inden for 100 meter er der adgang til toiletbygninger og badefaciliteter.

Du har også mulighed for at leje en elbil på pladsen. Er du til aktiviteter, kan vi tilbyde padel, kystfiskeri, vandreture, cykelture, petanque, stigegolf, volleyball og fodboldbaner. Derudover finder du både får, geder og heste direkte på eller i nærheden af området.

Book telt
Faciliteter og morgenmad

Information om opholdet

Inkluderet i opholdet

Inkluderet i alle glampingteltene er 20 min. sauna hver dag. Derudover er der adgang til faciliteterne på Tårup Strand Camping, der ligger lige ved siden af. Af faciliteter er der toilet og bad, petanque, beachvolley, fodbold, stigegolf og selvfølgelig den gode udsigt i den idylliske ro og natur.

Morgenmad (pt ikke tilgængeligt)

Morgenmaden består af lokalt dyrkede råvarer fra den fynske have, såsom marmelader, pålæg, oste og æblemost. Vi støtter lokalt, hvor vi kan! Det inkluderer blandt andet most fra Nybro Frugt, frugt og grønt fra Rosilde Højgård, marmelade fra Birkholm Gårdbutik, fynsk rygeost fra Løgismose og pålæg fra Gudme Slagteren.

Spørgsmål om glamping

Har du nogle spørgsmål?

Glamping er en komfortabel form for camping, hvor natur og bekvemmelighed går hånd i hånd. I bor i et fuldt indrettet telt med rigtige senge, møbler og hyggelige detaljer, så I kan nyde udelivet uden at gå på kompromis med komforten. Det giver en afslappende ferieoplevelse tæt på naturen og de perfekte rammer for et digitalt detox ophold, hvor du helt glemmer at tjekke telefonen hver 5. min.

Nej, teltet er klar og fuldt indrettet, når I ankommer. I behøver derfor ikke tænke på opsætning, madrasser eller campingudstyr. Medbring blot tøj, toiletsager og eventuelle personlige favoritter, så I kan føle jer helt hjemme under opholdet.

Ja, teltene har adgang til strøm, så I nemt kan oplade telefoner og andre mindre enheder. Det giver ekstra tryghed og fleksibilitet, samtidig med at I stadig får den autentiske oplevelse af at bo midt i naturen.

Ja, glamping på Fyn er ideelt for familier med børn, som ønsker trygge og komfortable rammer. Der er god plads i og omkring teltene, og naturen giver mulighed for leg, opdagelse og fælles oplevelser i rolige omgivelser.

Dyr er desværre ikke tilladt i teltene på Storebælt Glamping Fyn. Det skyldes at vi ønsker at holde teltene i den beste stand muligt, samt at vi tager hensyn til allergikere.

Du kan booke glamping på Fyn, igennem Danskeoplevelser.dk der håndterer booking og betaling. Du kan booke glamping på fyn her.

Teltene ligger lige syd for Nyborg, så der er altid mulighed for at tage til Nyborg, ellers så kan vi anbefale en cykelferie med glamping, eller hvis du er mere til vandring, så en vandreferie med glamping. Pladsen ligger lige ned til vandet, så hvis du godt kan lide at fiske, eller gerne vil prøve det kan vi anbefale at kombinere kystfiskeri på Fyn med glamping.

Lavendel i krukke foran glampingteltets terrasse
Galleri

Billeder fra Fyn Glamping

Voksen og barn med morgenmadsbakke i sengen i glampingteltet
Stigegolf på pladsen med udsigt over Storebælt
Glampingtelt på Dorthes Plads med hængestol og havudsigt
Enkeltseng og dobbeltseng inde i glampingteltet
Lystfisker med stang i vandet med Storebæltsbroen i baggrunden
Geder hviler på skråningen ned mod vandet
Praktisk information

Praktisk information og regler

Tjek ind

Tjek ind kl 15:00, du er velkommen til at bruge faciliteterne på pladsen inden kl 15.00

Hvis du ankommer uden for receptionens åbningstider, kan du anvende bomkoden, som du modtager på mail efter booking.

Tjek ud

Før kl. 12:00.
Du er velkommen til at bruge faciliteterne på pladsen efter tjek ud og så resten af dagen.

Affaldssortering

Vi skal sortere vores husholdningslignende affald i disse affaldstyper: mad-, papir-, pap-, glas-, metal-, plast-, mad- og drikkekarton-, og restaffald.

Nogle af fraktioner kan komme i samme spand. Kig godt efter piktogrammerne.
Er du i tvivl så spørg gerne.

Bommen

Er låst i tidsrummet kl. 23:00 til kl. 06:30, og vil kun blive åbnet i nødstilfælde.

Brandregler

Skulle uheldet være ude, er der rundt på pladsen placeret slukningsmateriale.

Rygning

Er ikke tilladt indendørs i servicebygninger og telte.

Sauna

Vores sauna er placeret ved siden af kajakkerne. Den bliver tændt om morgenen efter aftale. Det er gratis at benytte saunaen.

Rensning af fisk

Skal foregå i campingpladsens fiskerenseplads

Kørsel på pladsen

Skal ske i et meget lavt tempo, og begrænses til et minimum. Parkering skal ske på egen plads.

Gæster

Bedes henvende sig i receptionen ved ankomst, ingen gæster efter kl. 23.00. Der skal være ro på pladsen fra kl. 23:00 til kl. 06:30. Parkering på gæsteparkeringsplads.

Butik & reception

Har åbent fra kl. 08:00 til kl. 18:00. Der er middagslukning mellem kl. 12:00 og kl. 14:00.

Ekstra

Faciliteter deles med Tårup Strand Camping. Læs mere om deres regler og handelsbetingelser her.

Læs mere